Mikael Hjorth fik ret. På parkeringspladsen konstaterede han tørt, at jeg måtte tilhøre De Mindst Unge, eftersom jeg med begejstring havde nynnet med på Engelbert Humperdinck (‘Quando, quando, quando’) og Tom Jones (‘Its not unusual’) på vej mod Smørum – og ganske rigtigt. To afbud på dagen betød, at generationsmatchens skillelinje flyttede sig fra 1959/1960 til 1960/1963.
Og så gik det, som det plejer.

Da halvdelen af feltet var inde var De Mindst Unge foran med 15 point, men så kom Bettina Schjølie ind med en birdie og 36 point, og selv om Mikael Hjorths kone ikke var spor imponeret over, at hendes mand tilhørte De Mest Unge, så blev hans 34 point i sidste ende udslagsgivende.

Med 261 mod 248 blev 39-årige Magnus Ankerstrøms debut som generationsmatchens ældste kaptajn nogen sinde for De Mest Unge kronet med endnu en sejr, og han uddelte derfor vinderbolde fra matchens sponsor, Hornbeer, til sine otte kun mildt hoverende og i hvert fald sejrsvante holdkammerater.

De Mest Unge fører på 9-2 i det samlede regnskab, men næste år … !
Individuelt rakte Bettina 36 point til en velvoksen kasse øl fra Hornbeer, der også præmierede Mikael Hjorth (34), Lars Krabbe (33), Kim Ferrigno (32), Casper Hjorth (32) og Bjarne Smidsgaard (32).

Golfmanager Keld Østergaard var under den glimrende frokost forbi for at fortælle den succeshistorie, som Smørum Golfklub med 2.700 medlemmer og imponerende eliteresultater har udviklet sig til, efter at have været tæt på en konkurs i 2018. Nogle af fremtidens mål for klubben er en LET-turnering i 2026 og en millioninvestering i en opgradering af banen.

En stor tak til Hornbeer for et meget generøst præmie-sponsorat, som medlemmerne gerne må kvittere for ved at købe produkter fra mikrobryggeriet, der IKKE har noget med Hornbæk at gøre. Noget refererer til Hornsherred og Kirke Hyllinge.

Hornbeer har ingen netbutik, men det har en anden værdsat sponsor, TLP Golf, der desuden har en fysisk butik på N.J. Holst Vej i Rødovre. Rabatkoden Sport10 giver 10 procents rabat på de i forvejen fordelagtige priser både på nettet og i butikken, så brug det nu endelig – det øger sandsynligheden for, at vi kan bevare vores DM-sponsor.

En Generationsmatch kræver som altid lidt detaljer fra regnearks-bestyrerens dyb:

Casper Hjorth er nu den mest vindende i turneringens historie med 7 sejre i 8 matcher.
Torben Schou, Christian Moestrup og Søren Tidmand deler fortsat rekorden som ubesejret i flest matcher (4).  Claus Rødgaard Thomsen, Henrik Levysohn, Niels Kayser og Magnus Ankerstrøm har vundet alle deres tre matcher.

Allan Nielsen har som den eneste deltaget i alle 11 matcher – med sejre i de første 5 og derefter 6 nederlag.

Peter Willatzen og Casper Hjorth har flest matcher ( for det samme hold). Og har deraf helt naturligt aldrig spillet på samme hold.

Nyheder

Dyrehaven satte standarden – forhåbentlig!

En ældre, kvindelig cyklist rejste sig lidt i sadlen, da fire skudklare spillere stod med deres skarpladte drivere på hul 8.

Screenshot

Referat fra Generalforsamling i Sportsjournalisternes Golfklub, den 28. april 2025.

20082011231.JPG

Glæd dig til at gå i fodsporene på DP World Tour, når SGK i maj besøger Silkeborg Golfklub til DGU Friendly Vest.

Grønfeldt Samsø Cup 2025 præsenteret af Samsø Golfklub

Den 12. og 13. juni går turen endnu engang til den smukke ø i Kattegat, Samsø, hvor det gælder Grønfeldt Samsø Cup præsenteret af Samsø Golfklub.

Invitation til ‘Simon’s med DR’s Golfklub by What Bunkers’

Tirsdag den 6. maj skal vi igen en tur til Simon's Golf Club. Og igen i år bliver det i hyggeligt selskab med en række kolleger fra DR's Golfklub og med What Bunkers som sponsor.

Recommend
Share
Tagged in
Leave a reply