Kære SGK-medlem

Du inviteres til Midsommer Pokalen 2025, som finder sted den 19. og 20. juni 2025 – midt på sommeren, midt i landet.
Vælg mellem:

– Golf m/forplejning torsdag på Gyttegård

– Golf m/forplejning fredag på Vestfyns

– Den fulde pakke med golf begge dage samt middag og overnatning på Hovborg Kro

Midsommer 1 og Midsommer 2 er hver sin selvstændige match. Men deltager du begge dage, kan du blive den første vinder nogensinde af Midsommer Pokalen!

Torsdag den 19. juni: Gyttegård Golf Klub

Første runde afholdes i naturskønne omgivelser ved Billund. Den velfriserede par 70-bane ligger i fredet, let kuperet terræn med et skønt mix af skovhuller og åbent landskab – en rar bane uden voldsomme stigninger.

– Vi starter fra kl. 11:30 (god tid til at nå frem)

– Sandwich med på banen, inkluderet i prisen

– Præmieoverrækkelse efter runden

Når torsdag bliver til fredag – snup en hyggelig overnatning på idylliske Hovborg Kro

Vil du spille begge dage og lige have en lur mellem runderne, har vi lagt billet ind på værelser på charmerende Hovborg Kro, tæt ved Gyttegård-banen. Kroen ligger ved en gammel studedrivervej og emmer af historie og atmosfære. Se frem til:

– Lavloftede, hyggelige krostuer og afslappet stemning

– Traditionsbevidst jysk middag tilberedt fra bunden med friske råvarer

– Lækker morgenmad inden fredagens runde

Overvej denne unikke overnatning i godt selskab som en velfortjent pause mellem turneringerne!

Fredag den 20. juni: Vestfyns Golfklub

Anden runde – eller første for dem der kun deltager fredag – foregår i den naturskønne Krengerupskov ved Glamsbjerg. Ligesom kroen ligger banen idyllisk med dansk bøgeskov og fynske marker som kulisse.

– Starttider fra kl. 11:30 (så vi undgår morgentrafikken ved Kolding eller Odense)

– Stor sandwich (delt i to) med ud på banen

– Lækker smørrebrød efter runden

– Præmieoverrækkelse til dagens vindere og den samlede vinder af Midsommer Pokalen 2025

Priser og tilmelding

Golf

Book din golf i GolfBox som normalt, hver match for sig. Her er tilmeldingslink og priser:

Gyttegård (torsdag): 370 kr. inkl. sandwich

Vestfyn (fredag): 415 kr. inkl. sandwich og smørrebrød

Overnatning på kro inkl. 2-retters middag og morgenmad

– Delt dobbeltværelse: 920 kr. pr. person

– Enkeltværelse: 1.170 kr. pr. person

Når du booker Gyttegård-matchen i GolfBox, skal du svare ja eller nej, om du ønsker at tilkøbe overnatning. Det er blot til orientering for matchledelsen.

Selve tilmeldingen til overnatning foretager du ved SENEST 7. JUNI at skrive en mail til kasserer@sportsjournalisternesgolfklub.dk. Skriv om du ønsker enkelt- eller dobbeltværelse (i så fald med hvem).

Betaling: Overfør relevant beløb til foreningskontoen, som er:

Reg: 3170 Konto: 4310349208

Vi glæder os til at se dig – uanset om du deltager én eller begge dage!

Med venlig hilsen
Steen og resten af matchledelsen

Husk at bruge vores sponsorer

www.whatbunkers.dk          www.hornbeer.dk        www.holtevinlager.dk

 

Nyheder

Recommend
Share
Tagged in
Leave a reply