Sportsjournalisternes Golf Klub

Invitation Springtime Classic og generalforsamling.

I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det stadig sandt.

For selvom Sportsjournalisternes Golf Klub har en lang række fine traditioner, er det nødvendigt at lave om på tingene en gang imellem. Og sådan er det også med årets udgave af Springtime Classic. Efter at have været i Københavns Golfklub i en årrække har vi været nødt til at flytte lokation i år. På grund af en udskiftning i klubbens kontoret og en uheldig overlevering til efterfølgeren, var vores booking til årets turnering forsvundet, og starttiderne lovet bort til anden side.

Med kort varsel var Greve Golfklub heldigvis i stand til at huse os. Desværre ikke på den oprindeligt udmeldt dato. Derfor bliver årets Springtime Classic spillet 29. april.

Efterfølgende plejer vi at holde generalforsamling, men også her blæser forandringens vinde. I år begynder vi med generalforsamlingen, efterfulgt af frokost og så 18 hullers golf og præmieoverrækkelse.

Programmet for dagen er derfor følgende:

10.00: Generalforsamling

12.00: Frokost - bliver generalforsamlingen hurtigt overstået, spiser vi lidt tidligere

13.00: Første bold slår ud

18.00: Præmieoverrækkelse

Tilmelding til Springtime Classic foregår på hjemmesiden, og matchfee er 400,- for type A- respektive 550,- for type B-medlemmer, og tilmeldingsfristen er torsdag d. 25. april 2024 inden midnat. Når du har tilmeldt dig matchen, er du også tilmeldt til frokost og generalforsamling. Hvis du på forhånd ved at du IKKE deltager i frokost og generalforsamling, bedes du oplyse det ved tilmelding i kommentarfeltet.

Hvis du KUN ønsker at deltage i generalforsamlingen med spisning, kan du tilmelde dig ved at benytte dette link til webshoppen.

Indkaldelse til generalforsamlingen i Sportsjournalisternes Golf Klub

Du inviteres til generalforsamling i Sportsjournalisternes Golf Klub mandag den 29. april klokken 10:00 i Greve Golfklub.

Dagsorden ifølge vedtægterne:

  1. Valg af dirigent
  2. Formandens beretning
  3. Kassererens beretning
  4. Fastsættelse af kontingent *
  5. Forslag fra bestyrelsen **
  6. Forslag fra medlemmer ***
  7. Valg til bestyrelsen (på valg er: Michael Lermark og Claus Rødgaard Thomsen (begge villige til genvalg) og Thomas Vennekilde (ønsker ikke genvalg)
  8. Valg af revisor
  9. Eventuelt

* Bestyrelsen foreslår, at kontingentet for 2024 fastholdes uændret, således 600,- for type A og 100,- for type B.

** Forslag fra bestyrelsen

*** Forslag til vedtægtsændringer skal være bestyrelsen i hænde, gerne på mail, senest 8 dage før generalforsamlingen, altså den 21. april.

Bestyrelsen opfordrer igen i år til, at medlemmerne kommer med idéer og forslag til foreningens virke og fremtid. Send gerne dine tanker og eventuelle forslag, herunder forslag til vedtægtsændringer til bestyrelsen@sportsjournalisternesgolfklub.dk

Kontingent

Husk også at du ved tilmelding til åbningsmatchen og generalforsamlingen forinden skal betale kontingent for 2024 – det sker i webshoppen på følgende links til hjemmesiden:

Årskontingent 2024 for type A-medlemskab / 600,-

Årskontingent 2024 for type B-medlemskab / 100,-

Vi glæder os til at se så mange af jer til årets generalforsamling med frokost og golf. 

Mange hilsner
Bestyrelsen

fredag 22. marts 2024

Flere nyheder.

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …