Sportsjournalisternes Golf Klub

Sommerturen hviler på et lydtæppe af vand, træer, ærgrelse og latterbrøl.

  • Splashidispalhidisplashdi … KAAAkrashBOOOOOOOMmmmmmm … splashidispalhidisplashdi …
  • Klonk, donk, bonk.
  • Paff.

På forunderlig vis har de vanvittige tegninger af 1970’er-ikonet Don Martin i de seneste måneder genoptaget arbejdet fra gymnasietiden med at trække hårdt i referentens smilebånd ved i stort antal at flyde ind ad de der moderne digitale kanaler.

https://i0.wp.com/comicsgrinder.com/wp-content/uploads/2014/10/don-martin-mad-magazine-june-1969.jpg?ssl=1

Således inspireret er der med de indledende linjer sat på tre af de oplevelser, der står tydeligst tilbage i erindringen efter tre hæsblæsende dage på årets sommertur:

  • Den heftige sommerregn, afbrudt af buldrende tordenbrag i vekslende afstand fra Elisefarm.
  • Golfboldenes kontakt med det første, andet og tredje træ på den udfordrende skovbane i Barsebäck.
  • Jesper Worres hænders hårde kontakt mod panden, da det går op for ham, at han IGEN har svaret forkert i en quiz om Tour de France.

En golfbane med 93 bunkers

Nåh ja, så var der selvfølgelig også de hyppige latterbrøl, der er et helt basalt lydtæppe under den nu fasttømrede sommertradition i vores lille forening.

I ekkoet af sommerturen skal der desuden lyde en rungende taksigelse til Steen Bruun for fodarbejdet med atter at finde særdeles velegnede lokaliteter i gåafstand fra en golfbane med 93 bunkers, og til ThomTex for atter at levere et attraktivt præmiebord.

Enkelte druknede i regnen og den fuldt forståelige respekt for tordenvejret både mandag og tirsdag, mens det forblev ved et par piskende byger om onsdagen.

Og selvfølgelig var der masser af vindere:

Familieholdet bestående af Hüttel senior og junior samt referenten med frue vandt Texas Mexican Scramble godt hjulpet af sidstnævntes fire voldsomt tiljublede og bindegale birdieputts på henholdsvis 7, 3, 12 og 3 meter.

Uffe Kongsted sejrede individuelt både tirsdag og onsdag, men blev i kontinuitet overgået af Ulrik Holmstrup, der vandt kategorien ’nærmest præmierrækken’ med placeringerne 4, 5 og 5. Der var præmier til henholdsvis 3, 4 og 4. Det gjorde Ulrik til den første modtager af den præmie, Kim Ferrignos loftsoprydning havde sponseret: En vaskeægte Jernmand med bærebag og bliktud.

Tirsdagens quiz blev vundet af Lene Ugilt, der nåede og vandt finalen med sit hold bestående af Berit Andersen, Lillian Agerklint, Kim Ferrigno og Peter Maaløe. Kategorien var en kombination og danske singlespillere ved Wimbledon og cykelryttere med mindst to samlede sejre i Tour de France. Jesper Worre vil overfor eventuelle uforstående skeptikere beredvilligt svare på, hvad der gik galt for ham og hans hold.

Slopes blev ændret for to uger siden

Skulle der sættes et lille ærgerligt minus på arrangementet, er det den forvirring, der herskede omkring konverteringstabeller og antal tildelte slag på både Elisefarm og Barsebäck. Golfbox har fået lov til at bestemme det endelig resultat af tirsdagens runde og alle deltagere kan nu registrere onsdagens runder efter en opklarende henvendelse til Barsebäck: Deres slopes blev ændret for to uger siden, så der skal benyttes følgende ved indrapportering af scores:

Gul herrer: 71,9 – 126
Blå herrer: 69,5 – 121
Rød herrer:  67,4 – 117
Rød damer: 72,6 – 126

Der er allerede gjort tanker om næste års sommertur, men inden da skal der slås en masser golfslag på et lydtæppe af jubel og ærgrelse. De næste i SGK-regi er i forbindelse med foreningens nok allerkæreste tradition: DM på Sct. Knuds fjedrende fairways i Nyborg. Invitation udsendes snart.

Download Lars Krabbes flotte billeder

Tekst: Allan Nielsen. Foto: Lars Krabbe m.fl. søndag 9. juli 2023

Flere nyheder.

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …

  • Efteråret nærmer sig i både kalenderen og præmierækken

    Som vi sidder der på den overdækkede terrasse, flere i korte ærmer, lufter den svedige polo og nyder en iskold…

  • Det tvivlsomme trofæ røg lige tilbage i det støvede hjørne i kælderen

    Æren er det fejreste træ i skoven, hedder et gammelt ordsprog. Og jo, det hedder oprindeligt fejreste. Jeg har…

  • Kom til DGU Friendly Øst i Furesø

    Det er nu niende år i træk, at Dansk Golf Union og Sportsjournalisternes Golf Klub sammen arrangerer DGU Frien…

  • TLP Golf DM var mest for de lave

    Solen skinnede, vinden var ubetydelig og banens stand var med enkelte undtagelser upåklagelig, så bortset fra …

  • Invitation til den 47. SvensKamp

    Ja du læste rigtigt – det er nemlig 47. gang, at SGK og de svenske, primært skånske, journalister dyster mod h…

Galleri