Tænk at Lars Vermund skulle blive manden med de mest rammende ord om endnu en fantastisk tur til EMGJ.

Det er efterhånden et par døgn siden, at Jesper Worres driftssikre Skoda nåede skribentens adresse på Vestegnen ti timer og en sjat efter afgangen fra Golf Resort Konopiste.

Erindringerne fra de tre et halvt døgn i Tjekkiet står dog stadig i knivskarp erindring og vil for enkelte episoders vedkommende forblive stående på den indre nethinde i al evighed.

For det var endnu en gang en forrygende, fantastisk, mindeværdig og helt formidabel tur til EMGJ, som European Masters of Golf-playing Journalists hedder i den komprimerede udgave.

At vi ti danske deltagere opnåede en 5.-plads, som efter sigende skulle være SGK’s bedste placering nogen sinde, er jo kun en bonus, men ærligt talt: Det sociale, det hyggelige og oplevelserne overskygger i hvert fald efter skribentens mening klart konkurrence-elementet.

For undertegnede var mødet med Konopistes Radecky-bane i hvert fald den altoverskyggende oplevelse. De 18 kuperede huller er i al enkelthed en af de bedste golfbaner, jeg nogen sinde har spillet. Andre langt mere berejste kan givetvis pege på flottere, mere spektakulære og udfordrende baner ude i verden, men da mine golfoplevelser i udlandet trods alt omfatter seks forskellige kontinenter, tæller min opfattelse vel også lidt?

Det var også på Radecky-banens hul 6 turens altoverskyggende episode fandt sted, da en kvindelig schweizisk deltager efter et slag fra dropzonen trådte et skridt tilbage og plumpede så larmende i søen, at man på de nærliggende huller troede, der var blevet lavet en hole-in-one eller noget tilsvarende.

Hedi traskede sjaskende våd tilbage til sit rummelige værelse og var et varmt bad senere naturligvis klar til at modtage en opmuntrende præmie – en badering – ved aftenens såkaldte gallamiddag, hvor traktementet dog ikke hævede sig meget over det niveau, der måske var turens eneste skuffelse i forhold til tidligere års mere overdådige madoplevelser.

Østrig vandt EMGJ foran Italien og Tyskland, Tjekkiet blev nummer fire, og i den nederste halvdel blev Danmark bedst af resten ved at besejre Holland (med ét point), Schweiz og Belgiens decimerede mandskab. Otte mand på hvert hold tæller hver dag, så selvfølgelig er det et markant handicap ikke at stille et fuldtalligt hold som det var tilfældet med både Belgien og Tyskland, men det er samtidig en stor fordel at stille med lavest mulige handicap, da der spilles med ¾ handicap og maksimalt 18 tildelte slag.

Søren Tidmand var som så ofte før en ihærdig og effektiv holdkaptajn for Michael Lermark, Ulrik Holmstrup, Allan Nielsen, Philip Thinggaard, Jesper Worre, Jens Michael Damm, Peter Bugge, Uffe Kongsted og Lars Vermund, og det var sidstnævnte, der i sin uendelige ordstrøm også fik formuleret det nok mest rammende udsagn om årets arrangement.

’Det er længe siden, jeg har grinet så meget fire dage i træk’.

Således er det høje humør i den danske lejr nok godt beskrevet, og der bør være en god mulighed for, at Danmark også er repræsenteret, når der næste år sidst i oktober er Nation’s Cup i det nordlige Italien samt i 2024, når den næste udgave af EMGJ afvikles i Portugal.