Sportsjournalisternes Golf Klub

Invitation til SvensKamp i Landskrona.

For 46. gang skal dyste mod vores svenske kolleger, denne gang på udebane i Sverige. Vi skal på besøg på Erikstorpsbanen på Landskrona Golfklubb tirsdag den 13. september. Klubben rummer 2 x 18 huller hvor flere af hullerne er smukt beliggende ned til Øresund med udsigt til både Ven og Danmark.

Der er mødetid og let morgenmad i klubhuste fra ca. 7:30 og vi har første start 8:30. Som sædvanligt mødes holdende efter dagens dyst til en gang frokost og præmieoverrækkelse.

Mens svenskerne stadig fører 'all time' sejrslisten med 24 sejre, så er vi danskere ved at hale godt og grundigt ind på svenskerne. Vi har vundet fire af de seneste fem landskampe og er nu oppe på i alt 20 sejre. Den årvågne læser vil her undre sig over en diskrepans i matematikken og derfor skal det nævnes, at opgøret i Kokkedal i 1989 endte uafgjort.

Matchfee til denne for vores forening og lands vigtige landskamp er for A-medlemmer 200 kroner mens B-medlemmer skal betale 350 kroner. For medlemmer fra Fyn og Jylland vil foreningen tilbyde at betale Storebæltsforbindelsen. Er man tre i en bil betales det fulde beløb. Er man to betales 2/3 del af prisen og er man alene betales 1/3 af den fulde pris.

Transporten til Landskrona Golfklubb foregår for egen regning, men bestyrelsen opfordrer til, at man finder sammen i bilerne og dermed minimerer udgifterne. Transporttiden fra København via Øresundsbroen er ca. 70 minutter, nogenlunde det samme som det tager fra eksempelvis Hornbæk i Nordsjælland med færge fra Helsingør.

Tilmeldingen foregår som sædvanligt via hjemmesiden, husk du kan ønske hvilket teested du gerne vil spille fra. Fristen for tilmelding er torsdag den 8. september ved midnat.

Vel mødt til SvensKampen

lørdag 3. september 2022

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …