Sportsjournalisternes Golf Klub

Den gode og den dårlige nyhed om SvensKampen er egentlig den samme.

Der findes smukke pokaler, store pokaler, imposante pokaler, små pokaler, farvestrålende pokaler. Ja, der findes alle slags pokaler. Og så er der trofæet, vi spiller om i den årlige kamp mod svenskerne. SvensKampen, som den blev døbt dengang der blev spillet golf i ternede bukser med svaj, mange havde bakkenbarter og et farve-tv var noget helt nyt.

Nu finder vi vej og registrerer golfrunderne på vores smartphone, der også kan bruges til at tage billeder på golfbanen med Hven og Øresund i baggrunden. Det var der mange der gjorde, da 13 SGK’ere kørte fra Danmark i øsende regnvejr for at spille en solbeskinnet match mod 16 svenskere i Landskrona, hvor der for nogle var gensyn med Erikstorp-banen, som var første stop på sommerturen for tre år siden.

Med i en af bilerne var det indledningsvist nævnte trofæ med en golfspiller, en glasmølle og en masse små skilte med resultaterne af de 45 matcher, der tidligere er spillet.

Inden næste match på dansk grund næste år skal vi have fremstillet et skilt, hvor der står 2022, Landskrona, Danmark. For vi vandt. Igen. Men vi er stadig bagud. 24 svenske sejre, 21 danske og en uafgjort i 1989.

296 point samlede de ti bedste scorende danskere mod 284 til svenskerne.

Individuel topscorer for de rødhvide var med 34 point Kim Ferrigno, der tilsyneladende har det rigtig godt med SvensKampen. Det var Kims anden sejr i SGK. Den første hentede han for to år siden med 40 point. I SvensKampen i Bokskogen. Svenskerne vandt godt nok individuelt med 36 point til Anders Nygren, men Lene Ugilt og Casper Hjorth bidrog til tre danskere i top-fem.

Så trofæet var med hjem igen, og det er så den dårlige nyhed. For kønt er det altså ikke. Men det får et år mere ned i trofæbestyrerens kælder. Ovre i det ene hjørne sammen med Sunclash-pokalen, edderkopperne, nullermændene, SGK-boldene, vinflaskerne og SGK-poloerne.

Pokalen for kampen mod Politiet? Den mangler. Men kun i et par uger endnu, for mandag 26. september skal den naturligvis med hjem fra Skovbo.

Tekst: Allan Nielsen tirsdag 13. september 2022

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …