Sportsjournalisternes Golf Klub

Den første og den fjerde sejr på samme tid.

Der sker tre ting, når man bliver ældre: Man husker ikke så godt, man hører ikke så godt og man husker ikke så godt.

Hvilket så smukt blev illustreret i forbindelse med den årlige kamp i Skovbo mod Politiets Idrætsklub, København, der IKKE skal forkortes.

I hvert fald manglede trofæet, da præmieoverrækkelsen skulle finde sted. Det skyldes adskillige forglemmelser. Trofæbestyreren havde dels glemt, at SGK også vandt matchen sidste år, så trofæet alligevel befandt sig nede i en af kælderens støvede afkroge, dels havde samtlige læsere af referatet fra SvensKampen ligeledes glemt at studse over den fejlagtige konklusion til allersidst.

Nåh, slut med dårlige undskyldninger.

Nu ER trofæet på den rette plads, både i kælderen og i hukommelsen, for med overbevisende sejrsmarginal var det Michael Lermark, der som SGK-kaptajn fik overrakt den håndsprit, der i en snæver vending blev overrakt efter den fjerde sejr i vores syv dueller mod ordensmagten.

Turneringen bød som antydet i rubrikken også på en førstegangsvinder, da Christian Høgh Andersens kolossalt lange spil denne mandag også var tilstrækkeligt lige til at udløse imponerende 40 point. Her var afgørelsen dog noget mere marginal, da vinderens handicap på 18,1 henviste Casper Hjorth til andenpladsen med 40 point og et handicap på 18,9.

Dermed tog Casper Hjorth helt naturligt et kænguruspring på ThomTex-ranglisten, som efter 34 point i Skovbo stadig føres af referenten inden den afgørende dyst ved Autumn Leaves i Ishøj om et par uger. Yderligere en håndfuld har muligheden for at blande sig i den kamp, som tidligere har udviklet sig til episke dramaer. Hvis hukommelsen altså rækker til den slags.

Inden skal ti SGK’ere dog lige en tur til Tjekkiet for at forsvare de danske farver ved EMGJ, som det hedder, når der afvikles europamesterskabet for golfspillende journalister.

Tekst: Allan Nielsen. Foto: Casper Hjorth torsdag 29. september 2022

Flere nyheder.

  • Sommertur 2023 til Skåne

    Først skal der lyde et rundende godt nytår!! Håber, at I alle kom godt ind i det nye spændende golf-år. Vi sta…

  • Nanna Koerstz Madsen vinder Den Gyldne Golfbold 2022

    Nanna Koerstz Madsen fra Smørum Golfklub blev onsdag hædret med den fornemste pris i dansk golf - Den Gyldne G…

  • Tænk at Lars Vermund skulle blive manden med de mest rammende ord om endnu en fantastisk tur til EMGJ

    Det er efterhånden et par døgn siden, at Jesper Worres driftssikre Skoda nåede skribentens adresse på Vestegne…

  • Invitation Autumn Leaves

    Endnu en fantastisk golfsæson er så småt ved at gå på hæld, men i SGK vil vi gerne klemme lidt mere ud af den.…

  • Invitation Pas på Politiet

    Da SGK sidste år mødte Politiet for sjette gang, endte det som bekendt med sejr til SGK, og dermed en udlignin…

  • Den gode og den dårlige nyhed om SvensKampen er egentlig den samme

    Der findes smukke pokaler, store pokaler, imposante pokaler, små pokaler, farvestrålende pokaler. Ja, der find…

  • Invitation til SvensKamp i Landskrona

    For 46. gang skal dyste mod vores svenske kolleger, denne gang på udebane i Sverige. Vi skal på besøg på Eriks…

  • Referatet af TLP Golf DM bliver en lille smule anderledes end det plejer – for det var DM også

    Rubrikken – eller overskriften, som det jo hedder derude i virkeligheden, hvor en masse mennesker fjoller ubek…

  • Spil den fantastiske skovbane i Holstebro

    I 2021 besøgte vi Holstebro i forbindelse med DGU Friendly Vest på en regnfyldt dag i maj. Vi har besluttet at…