Sportsjournalisternes Golf Klub

Sæsonen, der bare fløj afsted.

“Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted”. 

Sådan sang CV Jørgensen på “Sæsonen er slut” fra 1980.

Det var lidt samme fornemmelse, som de 15 SGK’ere stod med i Ishøj, da der tirsdag blev spillet Royal Unibrew Autumn Leaves.

På hvad der med stor sandsynlighed var årets sidste sommerdag, fik vi sagt farvel til 2021-sæsonen. Og for de flestes vedkommende blev det gjort med maner. Scores var i den flotte ende, og det var kun en enkelt, der ikke var i stand til at bryde 30 point. 

Mikael Hjorth havde fundet storspillet frem i dagens anledning, og med 42 point løb han med årets anden sejr. Ole Vestergaard, 40 point, og Casper Hjorth, 37 point, fulgte på de næste pladser.

Dermed udryddede Casper Hjorth også enhver tvivl om, hvem der løb med sejren på årets Thomtex Rangliste. Med 192 blev han en sikker vinder foran Allan Nielsen og Jonas Hüttel.

Selvom det var den sidste turnering på årets kalender, behøver du ikke at vente helt til den årlige snevejrsmatch i Dyrehaven i april, før du kan spille med andre af foreningens medlemmer. Der bliver arbejdet på at lave en indoor-turneringsrække i Grøndal Centret i løbet af vinteren. Mere info følger, når detaljerne er på plads.

Og så var tirsdagens runde på Ishøjs flotte bane ikke bare et farvel til 2021-sæsonen. Det var også et farvel til foreningens mest trofaste sponsor. Efter en periode, som selv ikke foreningens mest erfarne medlemmer kan huske længden på, har Royal Unibrew (Faxe) valgt at stoppe som sponsor. Vi takker for de mange års støtte og indleder jagten på en ny sponsor, som vil overtage.

Tekst: Thomas Vennekilde. Foto: Lars Krabbe torsdag 30. september 2021

Flere nyheder.

  • Klar til indendørssæson i SIM Golf

    Udendørssæsonens afslutning nærmer sig med hastige skridt, og på den baggrund er det mig en fornøjelse at kunn…

  • Invitation Royal Unibrew Autumn Leaves

    Endnu en fantastisk SGK-sæson er så småt ved at være forbi. Vi mangler kun en enkelt turnering, før vi kan luk…

  • Så er trofæbestyrerens kælder atter fyldt helt op

    Dagen inden havde Danmark og Sverige gjort fælles front med hver to spillere på det europæiske hold, der genva…

  • Invitation SvensKamp 2021

    Snart siger kalenderen september og dermed er det tid til den årlige landskamp. For 45. gang skal vi dyste mod…

  • En fantastisk golfdag med en dybt ærgerlig udgang – og en indtrængende opfordring

    Vejret var perfekt, banen var forrygende, den fynske gæstfrihed var som altid eminent, øllet var koldt, badet …

  • Marginalernes mulige mirakler

    Vi fik regn, da Politiet tog imod SGK på den fine bane i Skovbo, der for tredje gang lagde græs til opgøret mo…

  • Invitation Thomtex DM 2021

    Hermed invitationen til årets store begivenhed, Thomtex DM, som afvikles tirsdag d. 24. august 2021 på Sct. Kn…

  • Invitation Grønfeldt Samsø Cup 2021 - præsenteret af Thomtex

    Dato: 30.-31. august 2021 Sted: Samsø Golfklub Holdmatch Spilleform: Hulspil med 7/8 hcp. 9 hullers four…

  • Invitation Pas På Politiet 2021

    Tak for en fantastisk sommertur, Fyn rundt, endda med rekorddeltagelse. De fleste nyder lige nu en forhåbentli…