Sportsjournalisternes Golf Klub

Marginalernes mulige mirakler.

Vi fik regn, da Politiet tog imod SGK på den fine bane i Skovbo, der for tredje gang lagde græs til opgøret mod ordensmagten. Men vi slap billigt gjorde vi, og her kan ordet marginaler bruges for første gang. For medens de velvoksne cumulusskyer i regionen tømte deres massive indhold af nedbør både øst og vest for Skovbo-banen, så slap de omkring 47 deltagere i matchen mirakuløst med smådryp - og en enkelt og heldigvis ganske kortvarig potent byge.

Med blot 14 deltagere fra SGK og 33 fra ordensmagten, var der lagt op til en hård kamp for SGK, hvis vi skulle hjemføre trofæet og udligne til 3-3 i indbyders kampe mod Politiet. Det blev på forhånd aftalt parterne imellem, at der fra SGK skulle beregnes et gennemsnit fra de 11 bedste scores, men Politiet fik 24 tællende scores. Altså blot tre fratrækkere hos SGK og mens Politiet havde ni!

Igen i år viste Skovbo-banen sig fra sin bedste side, med flotte jævne og hurtige greens og akkurat som i fjor, skulle der mere end 40 point til for at vinde den individuelle konkurrence. På mange måde blev resultaterne det samme som for et år siden: 

Der skulle 41 point til for at vinde individuelt – samme som i 2020
Det var Politiet der havde dagens bedste –  samme som i 2020
Der skulle 39 point til for at blive bedste SGK'er - samme som i 2020

Tillykke til Iben Bertelsen med de 41 point og ligeledes stort tillykke til Carsten Marcher der vandt SGK titlen med 39 point – og dermed sin anden sejr i SGK regi. Jonas Hüttel, der i næste uge skal forsvare sin DM titel fra i fjor, viste god form ved at score 38 point, han blev dermed næstbedste SGK'er.

Der var i det hele taget mange lighedspunkter med 2020 udgaven, men det stopper her. Først og fremmest fordi, det i år lykkedes SGK at vinde holdmatchen – med nærmest mindst mulige marginal. Efter tælling, omtælling og endelig en fintælling kunne SGK fejre sejren som lyder på:

SGK 32,18 pointgennemsnit
Politi 32,16 pointgennemsnit

En talnørd fra vores forening (ingen nævnt, ingen glemt) mente, at når man er ude på anden decimal, så var det var at betragte som uafgjort, men nu når det var i SGK's favør, så var det trods alt helt i orden, at der blev udråbt en vinder. 

For en god orden skyld er det værd at nævne, at Politiet var værter i årets match og de har indberettet scores til Golfbox og matchen er således tællende, i modsætning til hvis SGK havde været værter. Dermed vil nogle medlemmer opleve, at deres handicap er blevet reguleret.

Måske var det et mirakel, at vi slap gennem dagen med så lidt regn som vi fik. Men at miraklernes tid ikke er forbi beviste kamerafører Lars Krabbe på banens 15. hul – 340 meter par 4, dogleg venstre og kraftigt op af bakke mod green. Ifølge Krabbe selv, var det hans ultimative hadehul som han aldrig før havde lavet point på – indtil i mandags, hvor han forlod greenen med en – birdie!

Slutteligt er der grund til at rose de 14 SGK'ere for en solid indsats. Kun fire spillere scorede mindre end 30 point og vores dårligste tællende score var 29 point, så det er ikke forkert at hævde, at vores høje bundniveau var forskellen. I hvert fald en forskel på 0,02 point. Små marginaler!

Tekst: Michael Lermark. Foto: Uffe Kongsted og Lars Krabbe onsdag 18. august 2021

Flere nyheder.

  • Sæsonen, der bare fløj afsted

    “Sommeren er forbi nu og den nærmest fløj afsted”.  Sådan sang CV Jørgensen på “Sæsonen er slut” fra 1980. …

  • Invitation Royal Unibrew Autumn Leaves

    Endnu en fantastisk SGK-sæson er så småt ved at være forbi. Vi mangler kun en enkelt turnering, før vi kan luk…

  • Så er trofæbestyrerens kælder atter fyldt helt op

    Dagen inden havde Danmark og Sverige gjort fælles front med hver to spillere på det europæiske hold, der genva…

  • Invitation SvensKamp 2021

    Snart siger kalenderen september og dermed er det tid til den årlige landskamp. For 45. gang skal vi dyste mod…

  • En fantastisk golfdag med en dybt ærgerlig udgang – og en indtrængende opfordring

    Vejret var perfekt, banen var forrygende, den fynske gæstfrihed var som altid eminent, øllet var koldt, badet …

  • Invitation Thomtex DM 2021

    Hermed invitationen til årets store begivenhed, Thomtex DM, som afvikles tirsdag d. 24. august 2021 på Sct. Kn…

  • Invitation Grønfeldt Samsø Cup 2021 - præsenteret af Thomtex

    Dato: 30.-31. august 2021 Sted: Samsø Golfklub Holdmatch Spilleform: Hulspil med 7/8 hcp. 9 hullers four…

  • Invitation Pas På Politiet 2021

    Tak for en fantastisk sommertur, Fyn rundt, endda med rekorddeltagelse. De fleste nyder lige nu en forhåbentli…

  • Den seje kvinde fra Thy

    Rekordagtig tilslutning til super sommertur på Fyn, hvor vi behændigt driblede uden om regn og torden Når du …