Sportsjournalisternes Golf Klub

Invitation Thomtex DM 2021.

Hermed invitationen til årets store begivenhed, Thomtex DM, som afvikles tirsdag d. 24. august 2021 på Sct. Knuds fantastiske bane. Der spilles 36 huller med matchfee på 450 kroner for type A- respektive 600,- for type B-medlemmer. Der er også mulighed for at deltage i 18 hullers-rækken, hvor matchfee er 350,-/500,-.

Uanset om du spiller 18 eller 36 huller dækker matchfee golf, frokost, middag med drikkevarer og præmier. Drikkevarer til frokost er for egen regning - ligesom drikkevarer inden middagen. Scorekort afhentes som sædvanligt i sekretariatet, og her afleveres de også umiddelbart efter hver runde.

Første starttid er klokken 08.00. Frokost er klar ca. kl. 11.30. 18-hullers rækken indledes med frokost og sendes ud ca. 12.30 – og efterfølgende slår 36-hullers deltagerne ud på anden runde.

Efter den sene runde – og måske et hurtigt bad + en kold på terrassen (for egen regning) – er der fælles middag med præmieoverrækkelse.

Ved tilmeldingen er det vigtigt at du vælger række A for at deltage i 36 hullers-matchen. Således errække B forbeholdt 18 hullers-matchen.

Nogle ganske få har ytret ønske om at spille 36 huller og køre i buggy, hvilket betyder at de IKKE deltager i det officielle DM, men deres anden runde tæller med i 18 hullers-matchen, hvor buggy er tilladt. Vælg række C ved tilmeldingen hvis du ønsker at køre 36 huller ;-)

Alle bedes ved tilmeldingen tilføje evt. ønsker om tidlig / sen starttid samt om du ikke er i stand til at deltage i middagen, hvilket har betydning for vores samlede bestilling til køkkenet. Husk at vi ikke kan garantere noget, men vi gør vores ypperste for at imødekomme alle ønsker om starttider.

I Sportsjournalisternes DM spilles som bekendt 36 hullers stableford med fuldt handicap – dog kan ingen spiller opnå mere end 36 tildelte slag per runde (jvf. vedtægterne). Ved lige antal points efter 36 huller spilles sudden death play-off. Udover DM-titlen spilles der også en bruttorække, som udregnes ved antal points minus antal tildelte slag – og altså IKKE som slagspil. Scorekort afleveres straks efter hver runde – og vi minder om at alle scorekort bliver kontrollere grundigt inden det underskrives og afleveres - alt sammen naturligvis for at undgå diskvalifikation.

Tilmelding foregår via hjemmesiden med online betaling - og seneste frist er torsdag d. 19. august kl. 23:59!! .... husk at vælge rigtig række og tilføje evt. bemærkninger.

På gensyn til årets store begivenhed, som allerede inden invitationen er sendt ud har 19 tilmeldinger. 

tirsdag 10. august 2021

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …