Sportsjournalisternes Golf Klub

Erik Weir fik ret i sin forudsigelse – med et enkelt forbehold.

Han konstaterede det med sin tørre britiske lune allerede på den velbesøgte parkeringsplads i den kølige morgenstund: Det bliver en fantastisk dag! Og nåh ja, så skal vi også spille golf.

Erik Weirs forudsigelse kom til at holde stik med et enkelt forbehold, for det BLEV endnu en fantastisk forårsbebuder i Dyrehaven: Ikke på trods af golf, men på grund af det spil, der samler os.

Naturligvis er golf ikke idel lykke, for så spillede vi ikke i Dyrehaven, men på en eller anden mere indbringende tour, men når Erik Weir laver 30 point og må nøjes med en placering som nummer 22, så er der rigtig mange, der har haft en god dag på golfbanen.

Den bedste dag havde Casper Hjorth på det, der må være hans favoritbane. 40 point og sejr i åbningsmatchen i 2019, 37 point og en 4.-plads i 2020 og så vinder af årets åbningsmatch med 43 point.

Med 33 deltagere havde åbningsmatchen endda det højeste antal deltagere siden 2014, og som traditionen nærmest byder, var deltagerne gennem alle fire årstider i løbet af de fire timer, der bød på både lun luft i nogle af de vindstille hjørner af banen og et par haglbyger, der forvandlede greens til whites – eller hvad man nu skal kalde sådan en hvid overflade.

Men solen var tilbage, da formand Lermark overrakte præmier på terrassen, hvor Peter Maaløe blev hyldet for sine 40 point og Thomas Vennekilde for sine 38, Peter Willatzen for sine 37 samt Christian Dalmose og Michael Werge for deres 36 point.

Klappepræmien gik til den heldigvis stadig adrætte Jesper Worre. Som en af hans medspillere passerede min skridttæller 20.000 i løbet af dagen, men den tidligere cykelrytter må have gået mange flere, eftersom han adskillige gange i sin evigt optimistiske søgen efter den vildfarne bold måtte tage turen 30-40 meter tilbage i roughen, hvor medspillere med en snert mere realitetssans rent faktisk havde lokaliseret den. At Jesper Worre kom i klubhuset med den bold, han startede runden med, understreger bare Erik Weirs indledende profeti: Det var en fantastisk dag.

En ny stor dag venter allerede 11. maj i Ledreborg, hvor 29 spillere har tilmeldt sig inden fristen, der er udløbet.

Til gengæld er der stadig et par dage til fristen udløber for tilmelding til sommerturen til Fyn, der allerede har vist sig at blive usædvanlig velbesøgt.

Tekst: Allan Nielsen. Fotos: Lars Krabbe, Michael Lermark tirsdag 27. april 2021

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …