Sportsjournalisternes Golf Klub

En ny tradition, en ny virkelighed og en besynderlig konsekvens.

Det er (indsæt bandeord efter egen smag) et underligt spil, det der golf!

Nåh, den vanvittige konsekvens, som er antydet i overskriften på dette referat, vender vi lige tilbage til, for udover vinderens personlige oplevelse omfatter det også nogle konsekvenser af vores nye handicapsystem, som jo vedrører os alle.

Først og fremmest er der grund til at fremhæve, at vores forening i en alder af 50 år altså stadig kan forny sig. Således blev der i Greve Golfklub taget hul på en ny tradition, der er et voldsomt brud på ’sådan har vi ellers altid gjort’, men da generalforsamlingen enstemmigt bakkede op om nyskabelsen, må det jo siges at være en ændring, der er hilst velkommen.

Alle de vedtagne ændringer fremgår af referatet af generalforsamlingen, der med et halvt års corona-forsinkelse blev afviklet i Greve Golfklub. Forud var gået den opvarmningsmatch, der egentlig inspirerede bestyrelsen til at foreslå den nye procedure: At generalforsamlingen afvikles i forbindelse med en match i foråret og at vores traditionelle afstemning om Den Gyldne Golfbold foretages digitalt med mulighed for, at samtlige medlemmer kan give deres besyv med.

Et døgn med meget forskellige oplevelser

Og så er vi fremme ved de to mere golfrelaterede oplevelser fra dels årets første solbeskinnede runde i golf, dels de besynderlige konsekvenser vores nye handicap-system indebærer.

For forvandlingen i løbet af et døgn er vel symptomatisk for det vanvittige spil, vi alle sammen (for det meste!) elsker: Fra mandag aften nedbøjet og desillusioneret at have forladt sin hjemmebane med 11 point for 9 huller med to mistede bolde uden at kunne sætte fingeren på, hvad der egentlig gik galt, til tirsdag at opleve, at stort set ALT fungerer i forhold til ens optimale niveau, så der står 41 point på scorekortet.

Golf i en nøddeskal, vil nogle kalde det.

Det indbragte selvfølgelig undertegnede sejren i Greve, der tidligere har vist sig at være en bane, hvor der kan scores mange point. Klart i erindringen står i hvert fald en af vores matcher i Greve for nogle år siden, hvor Ulrik Holmstrup vandt med 43 point og 25 point indbragte en sidsteplads. Af hensyn til Erik Weir er der ingen grund til at nævne, hvem der fik den.

Det nye handicapsystem

Det var dengang, Ulrik med sin vinderscore raslede ned i handicap, for sådan var reglerne. Dengang.

Nu er virkeligheden en anden. En HELT anden.

I må jo tænke løgn, svindel, fifleri, bedrag og det, der er værre, for selvfølgelig er vinderen efter at have scoret 41 point gået betragteligt ned i handicap?

Nixen-bixen. Efter cand.jur. Jesper Frigast Larsen har været hurtig til at godkende tirsdagens score, konstaterer jeg hovedrystende, at 20,2 nu er korrigeret til 20,3.

Den logiske forklaring på den ulogiske konsekvens er, at runden i Greve afløser de 41 point, der gav sejren i afslutningsmatchen i Dragør 30. september sidste år. Dengang lød vinderens handicap på 17,2, hvilket ifølge Golfbox svarede til et handicapresultat på 13,1 og et nyt handicap på 15,7.

Da det nye system trådte i kraft i vinter, blev handicappet reguleret fra 16,3 til 19,4, det er vokset til 20,2, og Golfbox fortæller mig, at 41 point i Greve giver et handicapresultat på 15,6. Altså 2,5 dårligere end i Dragør.

Det kan godt trøste, at selv ikke en særdeles golfkyndig medspiller som Jesper Frigast endnu har gennemskuet, hvordan man udregner sig handicapresultat.

Vi prøver igen på Simon’s

Målet for sæsonen er todelt. Det første blev nået tirsdag: At genfinde følelsen af, at kunne kontrollere sine slag og ikke være bange for, at det går galt. Det andet er igen at komme gerne et pænt stykke under 18. Det er så bare ikke så nemt som tidligere, men nu er der da en et godt resultat på tavlen i de næste 20 runder.

Der gøres et nyt forsøg på at forbedre totalen på tirsdag på Simon’s, når vi atter afvikler Generationsmatchen.

I skrivende stund skal man være født i 1961 for at være på Det Mest Unge hold, men det kan jo ændre sig, når de sidste tilmeldinger tikker ind.

Tekst: Allan Nielsen. Foto: Søren Tidmand onsdag 2. juni 2021

Flere nyheder.

  • Invitation Royal Unibrew Autumn Leaves

    Endnu en fantastisk SGK-sæson er så småt ved at være forbi. Vi mangler kun en enkelt turnering, før vi kan luk…

  • Så er trofæbestyrerens kælder atter fyldt helt op

    Dagen inden havde Danmark og Sverige gjort fælles front med hver to spillere på det europæiske hold, der genva…

  • Invitation SvensKamp 2021

    Snart siger kalenderen september og dermed er det tid til den årlige landskamp. For 45. gang skal vi dyste mod…

  • En fantastisk golfdag med en dybt ærgerlig udgang – og en indtrængende opfordring

    Vejret var perfekt, banen var forrygende, den fynske gæstfrihed var som altid eminent, øllet var koldt, badet …

  • Marginalernes mulige mirakler

    Vi fik regn, da Politiet tog imod SGK på den fine bane i Skovbo, der for tredje gang lagde græs til opgøret mo…

  • Invitation Thomtex DM 2021

    Hermed invitationen til årets store begivenhed, Thomtex DM, som afvikles tirsdag d. 24. august 2021 på Sct. Kn…

  • Invitation Grønfeldt Samsø Cup 2021 - præsenteret af Thomtex

    Dato: 30.-31. august 2021 Sted: Samsø Golfklub Holdmatch Spilleform: Hulspil med 7/8 hcp. 9 hullers four…

  • Invitation Pas På Politiet 2021

    Tak for en fantastisk sommertur, Fyn rundt, endda med rekorddeltagelse. De fleste nyder lige nu en forhåbentli…

  • Den seje kvinde fra Thy

    Rekordagtig tilslutning til super sommertur på Fyn, hvor vi behændigt driblede uden om regn og torden Når du …

  • Vi skulle hilse fra golfunionen og sige, at det går helt forrygende

    DGU Friendly er blevet så glimrende en tradition i SGK’s sæsonprogram, at den de seneste år har haft to årlige…

Galleri