Sportsjournalisternes Golf Klub

Så skyder vi 2020-sæsonen i gang.

Det er i disse tider en helt særlig fornøjelse omsider at kunne indbyde til sæsonens første mach i Sportsjournalisternes Golf Klub. På mandag den 18. maj klokken 9:00 gælder det nemlig 2020-udgaven af Royal Unibrew Springtime Classic.

Midt i begejstringen er der desværre også grund til at finde den alvorlige mine frem og erkende, at årets udgave af dette traditionsrige mesterskab ikke kommer til at ligne nogen af de foregående udgaver. Altså bortset fra de 18-hullers golf, som vi naturligvis skal tilbagelægge.

Arrangementet er nemlig, grundet den aktuelle situation, behæftet med en række begrænsninger, forholdsregler og retningslinier, som vi SKAL følge. Det er uhyre vigtigt, at hvert enkelt medlem tager disse alvorligt, og derfor bør man læse nedenstående grundigt.

Vi spiller en baglæns gunstart fra klokken 9:00. Som bekendt er det ikke tilladt at samles for mange ad gangen, og derfor indfører vi til lejligheden en "personlig" mødetid til hver startgruppe. De grupper, som skal starte længst væk fra klubhuset, møder først, og dem, som har kortest afstand, møder sidst. Eftersom driving rangen er åben, vil der være tid til ca. 15 minutters opvarmning inden gåturen ud til første hul. Starttider vil som altid fremgå af Golfbox og blive sendt til Jeres emailadresse, og dagen før matchen vil der blive udsendt en samlet startliste med mødetider for hver enkelt bold.

Vi ved det kan være svært at ramme et præcist ankomststidpunkt, dels på grund af trafikale forhold, dels på grund af gåturen fra parkering til klubhus, men det er vigtigt, at vi undgår at samles i grupper under hele arrangementet. Det er også vigtigt, at vi hele tiden holder afstand. Det kan godt være at du ikke føler dig udsat, men der kan være andre, som er udsatte! Hver deltager bør medbringe sin egen håndsprit, som skal være tilgængelig hele tiden (og altså ikke efterlades i bilen).

I skrivende stund ved vi ikke om der fra politisk hold vil blive lempet på restriktionerne, og derfor har vi i bestyrelsen besluttet af afvikle åbningsmatchen uden efterfølgende samling og spisning i klubhuset. Når man er færdig med sin runde skal man søge mod klubhuset, og her vil Søren Tidmand og/eller Michael Lermark stå klar til mundtligt at tage imod scores (som naturligvis er bekræftet af markøren). Herefter skal man forlade klubben. Desværre – men sådan er reglerne lige nu.

Hvordan får man så sin præmie, kunne nogen måske spørge? Sagen er, at præmierne fra Royal Unibrew er på vej – men ikke før Jørgen Eriksen, som er hjemsendt og pt. ikke må arbejde, er tilbage på sit job. Dermed vil præmierne blive overrakt ved en senere lejlighed.

Der vil ved tilmelding være mulighed for at bestille en sandwich, som så vil ligge klar ved ankomst til klubhuset. Prisen for en sandwich er 45,- og vil blive lagt oven i matchfee'en ved tilmelding og online betaling. Matchfee er 325,- for type A- respektive 475,- for type B-medlemmer.

Kontingent

Husk også at det nu er tid til at betale kontingent. På sidste års generalforsamling blev det besluttet at hæve kontingentet til 600,- for type A-medlemmer, mens type B-medlemmer fra i år også skal betale kontingent, nemlig 100 ,-. Dette for at sikre at vi har et overblik over hvor mange medlemmer vi egentlig er i vores gode forening. Beløbet bedes indsat på følgende kontonummer (med angivelse af DGU-nummer i bemærkningsfeltet):

Danske Bank
3170 - 4310349208

Sidste frist for indbetaling af kontingent er flyttet til 1. juni 2020 ... MEN såfremt du ønsker at deltage i åbningsmatchen SKAL beløbet overføres senest på torsdag !!!
Der er ikke noget automatisk tjek ved tilmeldingen til matcherne, så vi beder Jer venligt om selv at sørge for at overholde fristen.

Tilmelding

Tilmelding til Royal Unibrew Springtime Classic foregår som altid på hjemmesiden – fristen er allerede nu på torsdag den 14. maj inden midnat.

Vi glæder os til at se Jer alle sammen - på afstand :-)

Mange forårshilsner
Bestyrelsen


PS.

Anbefalinger til den enkelte golfspiller

Er du syg eller har symptomer, så bliv hjemme

Hold den anbefalede afstand til golfklubbens ansatte/frivillige og efterlev deres anvisninger

Ankomst til golfbanen sker efter den tid hver enkel får tildelt

Hold minimum to meters afstand til andre golfspillere

Sørg for, at der ikke opstår kø på golfbanen. Der bør ikke lukkes igennem. Falder en bold bagud, bør spillerne samle bolden op og følge op, så de er i tempo med de andre bolde

Undgå fysisk kontakt med andre golfspillere og deres bolde/golfudstyr/scorekort. Lad være med at give hånd eller kramme før og efter runden

Undgå at berøre flagstangen

Affald og knækkede tees tages med hjem af den enkelte spiller

Spillerne skal overholde sundhedsstyrelsens anbefalinger om god hygiejne og hensigtsmæssig adfærd

For personer i særlige risikogrupper anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du i særlig grad overholder de generelle hygiejneråd og råd om færden i samfundet. Læs mere her: https://www.sst.dk/da/corona/saerlige-risikogrupper

 

mandag 11. maj 2020

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …