Sportsjournalisternes Golf Klub

Ny dato og invitation til Grønfeldt Samsø Cup 2020 præsenteret af Thomtex.

En af foreningens traditionsrige turneringer har i de seneste par år stået model til meget. Først blev terminen rykket fra forår til efterår, og i år er Ryder Cup-matchen igen ramt af en flytning, som dog har helt andre årsager. Oprindeligt var det planen at turen til den skønne ø skulle afvikles den første mandag-tirsdag i juni, men på grund af den omfattende Corona-situation har bestyrelsen været tvunget til at handle impulsivt for at skabe de bedst mulige omstændigheder for at kunne bevare turneringens DNA ... det hyggelige samvær før, under og efter matcherne.

Derfor bliver Grønfeldt Samsø Cup 2020 afviklet 8.-9. juni

Vi ligger naturligvis stadig under for de udstukne retningslinjer fra myndigheder og DGU, men i takt med genåbningen af landet lader det til at vi - takket være den kæmpestore indsats fra Mette Kramer og de trofaste samarbejdspartnere Samsø Rederi, Samsø Golfklub og præmiesponsoren Thomtex - kan se frem til endnu en stor udgave af det forrygende to-dages-arrangement.

Som bekendt mistede vi sidste år Færgen som sponsor af overfarten fra Sjælland, men heldigvis ligger terminen lige nøjagtig i lavsæsonen hos Samsølinjen, og det betyder at man med en tidlig booking NU af billettypen Lavpris kan komme tur-retur med almindelige størrelse bil for kun 270 kr. - lig med 90,- pr mand hvis I er tre i en bil.

Som bekendt er der tale om en holdmatch à la Ryder Cup med vandrepokal til holdkaptajnen samt diverse præmier fra Thomtex.

Spilleform:

Hulspil med 7/8 hcp 
9 hullers bestball 
18 hullers foursome
18 hullers single 
2 spillende kaptajner (Lene Ugilt og Mette Kramer)

PROGRAM

Mandag den 8. juni

Sjællændere: 
Kl. 8.50: færge fra Kalundborg, ankomst Ballen kl. 10.20
Husk at købe billet så tidligt som muligt - www.samsoelinjen.dk

Jyder: 
Kl. 9.30: færge fra Hou (ved Odder), ankomst Samsø kl. 10.30
Gratis - husk at skriv i tilmeldingen hvem der rejser sammen, så vidt muligt 3 i hver bil

Kl. 10.45: Spillerne mødes i Samsø Golfklub og holdene præsenteres. 
Der udleveres holdspillecap og en madpakke/en vand til banen. Der kan tilkøbes øl/vand i klubben. Træningsbolde er gratis !!

Kl. 11.30-ca. 14.00: 9 huller fourball bestballs (hvis ulige antal deltager lokale spillere).

Kl. 14.00-ca. 18.30: foursomes

FOURBALL: spil med dit spillehcp (se tabel) x 7/8
FOURSOME: find dit spillehandicap, læg sammen med din makkers spillehcp, divider med 2. Tag 7/8 af dette – rundt evt. op

Ca. kl. 19.00: Indkvartering på Hotel og Madhus Rum&rooms i Brundby og Brundby Rockhotel

Ca. Kl. 20.00: Middag og hygge

Tirsdag den 9. juni

Kl. 7.30: Susannes lækre morgenmad

Kl. 10.00-15.00: 18 hullers single i firebolde. Vi spiller så vidt muligt to og to i 4-bolde.

Præmieoverrækkelse i klubben med flotte præmier fra Thomtex - og holdbilleder.

Kl. 17.35 færge fra Ballen ankomst Kalundborg kl. 19.05

Kl. 18.15 færge fra Sælvig ankomst Hou kl. 19.15

I alt pris kr. 900 (hvis man deler værelse), tillæg for enkeltværelse kr. 350. 
VIGTIGT !!!! 
Afregnes kontant hos Rum&rooms mandag aften !!!

Pris inkluderer: overnatning, greenfee, forplejning (samt færge til/fra Jylland, læs ovenfor).

Færgeturen fra/til Jylland er venligst sponsoreret af Samsø Rederi, greenfee sponseret af Samsø Golfklub, præmier af Thomtex.

Tilmelding sendes senest 25. maj på email til samsoe@sportsjournalisternesgolfklub.dk med angivelse af

  • navn,
  • hcp,
  • hvem du deler bil med (såfremt du skal med færgen fra Jylland),
  • hvem du ønsker at dele værelse med (eller ønske om enkeltværelse)

HUSK at årskontingent på 600,- (type A) respektive 100,- (type B) SKAL være indbetalt senest 1. juni.

Vi glæder os rigtig meget til at se Jer på Samsø.

Med forbehold for Corona-aflysning eller -udsættelse

Bedste hilsner
SGK, Susanne Hesseldal og Mette Kramer

søndag 17. maj 2020

Flere nyheder.

  • Rookies slog til på stormomsust links- og øtur

    Rookies dominerede på sommerens traditionsrige familietur, dog parret med et enkelt mangeårigt medlem, Steen B…

  • Solbeskinnet jubilæumsmatch blev holdt det rigtige år og fik en pudsig vinder

    Normalt handler skriverierne på denne vores fælles hjemmeside om matcher og andre aktiviteter, gerne krydret m…

  • Intet nyt under solen - Samsø er stadig fantastisk

    For 11. gang drog medlemmer fra SGK til Samsø, til Grønfeldt Samsø Cup, gavmildt præsenteret af Thomtex. Og de…

  • Hillerød bød på to gange 'det er aldrig før sket i SGK’s historie'

    Allan Nielsen indledte SGK-sæsonen med 35 point i Dyrehaven. Ulrik Holmstrup indledte SGK-sæsonen med 35 point…

  • Invitation SGK 50 års jubilæumsmatch

    Vi kan i år konstatere, at SGK nu har eksisteret i ikke mindre end 50 år og det skal naturligvis fejres. Det s…

  • JOBOPSLAG: Redaktør til Golfavisen/Golfmagasinet

    Går du med en drøm om at forene din hobby som golfspiller med dit arbejde som journalist, bør du måske overvej…

  • Inivitation Hillerød Junior Support

    Normaliteten er så småt ved at indfinde sig, og det gælder heldigvis også i SGK. Vi kan nu invitere til sæsone…

  • Sommer-Links-Ø-tur 2020

    Rømø – Sild - Fanø 6. juli – 8. juli 2020 3 Links baner på 3 dage! Det lyder vildt! Ja, det kan blive vildt,…

  • Kun rådyrene havde ikke hørt om behørig afstand

    Udefra set var alt egentlig fuldstændig, som de ældste medlemmer af SGK kan huske tilbage: Vejret var forårsag…

Galleri