Sportsjournalisternes Golf Klub

Vejrguderne svigtede til afslutningsmatchen. Og heldigvis for det.

Lars Krabbe kastede et lidt vemodigt blik ud på Kokkedals 18. green. Det er jo det værste, nu er der over seks måneder til den næste match, konstaterede foreningens trofaste leverandør af fotosser taget med glæde.

Og det er svært at være uenig.

13 turneringer, 14 runder samt endnu en vellykket udflugt til Samsø er overstået med afslutningsmatchen, Royal Unibrew Autumn Leaves, og når referenten kan tillade sig at hævde, at det har været en fremragende sæson, så er der tale om en øjenvidneberetning. For jeg været der hver gang.

Og afslutningsmatchen blev overværet fra første parket, i ’førerbolden’ med de tre øverste på Thomtex Årsranglisten, og nu bliver det måske en lille smule ordskvalder, eller hvad den slags nu hedder.

For Søren Tidmand mente i forbindelse med præmieoverrækkelsen, at den ranglisteførende havde tabt i forbindelse med afslutningsmatchen, men det er nu på ingen måde en genkendelig følelse for den nu tidligere ranglisteførende.

Ja-ja, det er en kun venskabelig strid om ord, men påstanden er, at Uffe Kongsted på alle måder vandt, både afslutningsmatchen og førstepladsen på Thomtex Årsranglisten, men at der i den sammenhæng ingen tabere er efterladt i røgen af hans snorlige, lange drives.

’Det bliver man aldrig træt af’, som Uffe smilende konstaterede, da han samlede sin tee op efter at have tordnet bolden et par hundrede meter ud midt på endnu en fairway.

Da røgen havde lagt sig, og Tidmand efter indtastningen havde korrekset et scorekort med et par dumme  sjuskefejl, stod der 37 point tilbage, og det rakte som allerede nævnt til en dobbeltsejr for Uffe, der vandt ranglisten for andet år i træk og for tredje år i træk nu har vundet to af sæsonens turneringer.

Men hvad er det nu for noget sludder med at vejrguderne svigtede, når 22 mand og en enkelt kvinde nu havde været gennem en pragtfuld efterårsdag med nærmest vindstille og ikke så meget som en enkelt lille dryp?

Jo, gameplanen fra den ranglisteførende var, at den regn og rusk, meteorologerne samstemmende havde forudset indtil for et par dage siden, skulle eliminere de gode scores, så ingen kunne forbedre deres top-5-resultater, men svigtede de altså, de deroppe med deres vandkander, frostånde og tordenhammer.

Så både Uffe og Casper Hjorth med 37 point i de gode golfforhold tog sig af matchens første to pladser foran Morten Buckhøj med 34 og de to avancerede til samme positioner på Thomtex Årsranglisten.

Nu resterer kun foreningens deltagelse ved EM for golfspillende journalister i Østrig i næste uge samt generalforsamling, som endnu ikke er endeligt datosat, inden vi går i hi og længselsfuldt ser frem til den næste åbningsmatch i en sæson, der blandt meget andet byder på foreningens 50-årsjubilæum. 

Så der er heldigvis noget at glæde sig til i de golffattige vintermåneder.

Tekst: Allan Nielsen. Foto: Lars Krabbe tirsdag 1. oktober 2019

Flere nyheder.

  • Politiet snuppede præmierne, men vi havde Tidmand og bredden

    Nåh, nu gælder det om at holde tungen lige i munden og undgå alle de letkøbte morsomheder om bøllebank og tæv …

  • Invitation Royal Unibrew Autumn Leaves

    Sæsonen 2019 lakker mod enden efter et travlt efterår, hvor der heldigvis stadig resterer to matcher. Den før…

  • Samsøturen var lige så ski’skæg og velsmagende som altid

    Når alt andet har fortonet sig i glemslens tåger, vil tre ting stå tilbage fra årets tur til Samsø: Den forryg…

  • Skal Politiet have bank igen?

    Med minderne fra den nys overståede Samsø tur i frisk og glædelig erindring, ser vi nu frem mod næste match fo…

  • Hissa-hussa-hej-sa-sa. Og det fik de. For tredje år i træk og de næste syv år

    Lad os straks indlede med den glædelige nyhed, der på grund af referentens alt for (golf)travle uge nok ikke l…

  • Fotografen lynede ved DM, men undtagelsesvist kun på banen

    Da et lysglimt over Nyborg lyste op sent på aftenen, var spørgsmålet indlysende: Var det et lyn eller Lars Kra…

  • Invitation SvensKamp 2019

    Vi har det smukke trofæ, og vi har hjemmebane, når det gælder den 43. udgave af SvensKampen. Matchen spilles t…

  • Efter en sandsynlig SGK-rekord var der absolut ingen, der mumlede 'fifler!'

    Hvis vi skal være sådan helt bramfrit ærlige, så har vi nok alle sammen gjort det: Siddet ved en præmieoverræk…

  • Invitation Thomtex DM præsenteret af Norwegian

    Så er det blevet den tid på året, hvor pokalen skal findes frem, pudses og gøres klar til en tur til Nyborg.…