Når alt andet har fortonet sig i glemslens tåger, vil tre ting stå tilbage fra årets tur til Samsø: Den forrygende mad, tømmermændene og genopfriskningen af, hvor sjovt det egentlig er at spille hulspilsmatcher i det format, vi benytter til Grønfeldt Samsø Cup.
Nåh ja, så er der selvfølgelig også resultatet af den legendariske holdmatch mellem Team Kramer og Team Ugilt, som blev afviklet for tiende gang.
Lad os starte med det sidste. Efter fem sejre i træk måtte Mette Kramer overrække trofæet til Lene Ugilt, hvis blåkasketklædte hold vandt 17-12.
Som cifrene antyder var deltagelsen i årets match trods tre sene afbud højere end i mange år. Det resulterede i 13 singler i den afsluttende session tirsdag morgen, hvor Samsø Golfklubs formand, Henrik Sørensen, var eneste ikke-SGK’er.
Jesper Worre og Casper Hjorth kan hver især hævde, at de var udslagsgivende med deres maksimale 3 point, men der var naturligvis tale om en kollektiv holdindsats, hvor alle bidrog med hvad de kunne. Eller var i stand til.
For udover endnu en overdådig forplejning hos Susanne og HC på rumogrooms, lige fra den eminente madpakke, det finske oksekød, pestoen og den morgenmad, som de før nævnte tømmermænd begrænsede en hel del, blev der indtaget en del rødvin, mens musikken spillede og Michael Lermark præsenterede et sammenklip af Hans Grønfeldts tidstypiske tv-portræt af golftræneren Henning "Sprinter" Christensen fra 1977.
Alt sammen var det med til at skabe en gevaldig hyggelig aften og nat, der i hvert fald for undertegnede satte et vist præg på indsatsen tirsdag morgen, da Uffe Kongstad på mirakuløs vis rejste sig – godt nok i sidste øjeblik – og var i stand til at spille noget nær fejlfri golf. Jeg fattede ikke en meter og trak mig efter 13. hul stærkt besejret tilbage til et hjørne i klubhuset og fortsatte den hårdt tiltrængte restitution.
For undertegnede var der tale om den blot anden deltagelse i Samsøturen, og jeg kan sagtens relatere til Ole Vestergaards skepsis overfor spilformatet. Sådan husker jeg også den første oplevelse for syv år siden, da jeg anså en runde golf primært som en kamp mod sig selv og for de sædvanlige stablefordpoint.
Tilgangen var en anden i år, og oplevelsen så meget desto større. Det var faktisk ski’ skægt, måske også fordi de to matcher i bestball og foursome blev ekstremt tætte med afgørelser på sidste hul, men hele tankegangen og koncentrationen var en helt anden og langt mere fokuseret end under endnu en privat runde med vennerne.
Læg dertil at gæstfriheden i Samsø Golfklub er uovertruffen, at banen med rette kan kalde sig en af Danmarks smukkest beliggende, at maden som tidligere nævnt er helt i særklasse, at Thomtex leverer et overflødighedshorn af et præmiebord og at hele turen nu er indrulleret i kære traditioner. Så er der kun at konstatere, at jeg også deltager næste år. Og måske drikker lidt mindre.
Tekst: Allan Nielsen. Foto: Lars Krabbe torsdag 12. september 2019