Sportsjournalisternes Golf Klub

Kælderen er fortsat proppet med pokaler.

SGK vandt for fjerde år i træk Thomas Cook Team Clash på en dag med fornemme scores i Greve.

Det var egentlig først, da den støvede pokal blev fundet frem fra kælderens fugtige, at det gik op for trofæbestyreren: At SGK for første gang nogen sinde er indehaver af alle de tre mere eller mindre kønne trofæer, vi spiller om i løbet af sæsonen.

Og det er vores agtværdige forening så i øvrigt stadig, for den højeste af pokalerne røg tilbage i bilen efter Thomas Cook Team Clash på en herlig eftermiddag i Greve, hvor pointscores stod næsten lige så højt som solen på himlen.

32,8 mod 29,4 lød sejrscifrene, da 14 SGK’er til modstanderkaptajn Carsten Schiølers store fortrydelse besejrede de 23 flyvende repræsentanter fra Thomas Cook. Vores eget høje niveau betød, at Jesper Worre overgik Erik Weirs ’bedrift’ fra 2016, hvor 25 point var dårligste score (ud af 21 deltagere).

Jesper Worre sluttede sin første SGK-turnering som 60-årig med 26 point og dagens laveste score. Dengang i 2016 vandt Ulrik Holmstrup med 43 point, men der skulle i år ’kun’ 40 til at vinde den individuelle række, som Thomas Cooks Kari Tatti snuppede, mens Allan Nielsen med 39 sørgede for endnu en sejr til bestyrelsen foran Lene Ugilt Hansen med 36, Nicolai Jacquet og Torben Schou med 35. Nicolai Jacquet slæbte desuden en mindre vinkælder med hjem efter at have vundet længste drive og var nærmest pinden på to af de fire par-3-huller. Og de to flasker, der smadrede, da bunden gik ud af papæsken, fik Nicolai naturligvis erstattet med nye.

Thomas Cook-pokalen blev forsigtigt forsøgt placeret på en lidt mere prominent plads i vindueskarmen hjemme hos trofæbestyreren, men der gik ikke længe, før pokalen var tilbage på sin vante plads i kælderen, hvor den står siden om side med glasmøllen i hvert fald indtil SvenskKampen 3. september og den klejne golfskulptur, som vi spiller om mod politierne 24. september.

Det var fjerde år i træk, vi vandt over Thomas Cook, men vi mangler stadig et år for at matche de fem år i træk, vi med anstrengte miner måtte se en noget mere smilende Carsten Schiøler slæbe af sted med pokalen.

Tekst: Allan Nielsen, fotos: Frank Cilius søndag 23. juni 2019

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …