Så skal vi igen dyste mod Thomas Cook, og det sker tirsdag den 18. juni i Greve Golfklub.
SGK er forsvarende mestre efter triumfen i fjor i Dragør, ja faktisk har vi vundet mod Thomas Cook de seneste tre år, og vi skal naturligvis gøre alt for at bevare det stolte og smukke trofæ og vinde det for fjerde år i træk.
Matchen afvikles som et eftermiddagsarrangement med mødetid senest klokken 13:00 og gunstart 13:30. Ca. klokken 18:00 dækkes op til Greves traditionelle grillbuffet med efterfølgende præmieoverrækkelse og hyggeligt samvær.
Matchfee er denne gang 400 kroner for type A-medlemmer og 550 for type B-medlemmer. Fristen for tilmelding, der som altid foregår på vores hjemmeside, er flyttet til fredag den 14. juni ved midnat.
På gensyn i Greve.
Hilsen fra din bestyrelse
torsdag 6. juni 2019