Hillerød vinder Juniorholdturneringen for tredje gang.

Årets finale af Sportsjournalisterne & Made in Denmarks Juniorholdturnering blev afviklet sammen med ECCO Tour-spillernes finalerunde af Tinderbox Charity Challenge til fordel for De Vildeste Fugle på Odense Eventyr. 

I alt ni hold havde kvalificeret sig til finale fra de to kvalifikationsturneringer, og til slut var der kun to slag fra vindende hold fra Hillerød ned til Team Lyngbygaard og yderligere et slag ned til Team Dragør. Med andre ord en meget jævnbyrdig og spændende afgørelse.

Vinderholdet bestående af søstrene Fie og Freja Ekman samt August Van Hauen Hillersborg (på billedet ovenfor) kan nu se frem frem til en rejse til The Open Championship næste år, hvor turneringen skal overværes på tætteste hold på Royal St. George's. Udover at de tre juniorer skal se verdensklasse-golf til The Open, får de også mulighed for at spille mod et lokalt juniorhold. Det er en tradition, som har fulgt Sportsjournalisternes Juniorholdturnering siden starten af 70'erne.

Det var tredje gang at Hillerød vinder turneringen efter sejrene i 1983 (med bl.a. Viasats kommentator og tidligere professionelle Challengetour-spiller Jesper Kjærbye på holdet) og 2007. Der venter vinderholdet en stor oplevelse til næste sommer, og vi håber det kan inspirere de unge i forhold til deres egen golf.

Sidste års vindere fra Randers Golfklub skal snart til Nordirland for at overvære den 148. udgave af The Open, som i år afvikles på Royal Portrush.

Hovedsponsor Made in Denmark har igen i år valgt at give de tre spillere med bedste scores muligheden for at spille Pro-Am ved Made in Denmark Challenge, der spilles i begyndelsen af august i Silkeborg Ry Golfklub. De tre vindere blev (fra venstre på billedet herunder) Hillerøds Freja Ekman i +1, Bjørn la Cour Søborg fra Lyngbygaard (+1) og Kasper Verwers fra København (+2). 

Resultat hold

Resultat individuelt

Tekst: Søren Tidmand. Fotos: Made in Denmark mandag 1. juli 2019

Flere nyheder.

  • Juniorer spiller Made in Denmark Pro-Am

    For en lille måneds tid siden leverede Mikkel Schmitt fra Randers (th) og Carl Caspersen fra Ikast to af de be…

  • Kokkedal-dagbog fra Carnoustie

    Mandag den 16/7 tog Simon, Emil og Kasper, Søren Tidmand fra Sportsjournalisternes GK (en forening for alle go…

  • Kokkedal-juniorer i trænerens fodspor

    For andet år i træk blev Juniorholdturneringens finale afviklet sammen med Made in Denmark Qualifier på Skjold…

  • Mollerup-dagbog fra Royal Troon

    I 2015 vandt Mollerup Golf Clubs juniorer Sportsjournalisternes Juniorholdturnering præsenteret af Made in Den…

  • Mollerup fra start til mål

    Med en skarp omgang golf hele weekenden sikrede Mollerup Golf Club sig for første gang sejren i Sportsjournali…

  • Kokkedal-juniorer klar til finale

    Mandag d. 29. juni deltog vores 3 pt. bedste juniorer i den traditionsrige turnering Sportsjournalisterne. En …

  • Golf på højt niveau i Marielyst

    Et hole in one, to tangeringer af herrernes banerekord og en rekordrunde hos kvinderne. Det var golf på aller…

  • Viborg-juniorer klar til St. Andrews

    Inspiration fra højere sted eller ej, så er det en kendsgerning, at de to jyske golfklubber i Viborg og Odder …

  • Odense Eventyr-talent vinder DM i Hulspil

    Sidste år var Peter Launer Bæk med til at vinde Sportsjournalisternes Golf Klubs Juniorholdturnering sammen me…

Galleri