Sportsjournalisternes Golf Klub

Formanden gik forrest.

Ligelidt hjalp det dog for SGK's tropper, da den 40. udgave af SvensKampen blev udkæmpet på Bosjökloster GK i Höör. Svensken vandt med 297 point mod 294 til dansken. Afgørelsen kom meget passende en øl's tid efter de 18 huller var gennemført, idet der blev opdaget både regnefejl og pointfejl efter den første sammentælling der viste uafgjort. Sekretariatets efterfølgende og uvildige fintælling gav desværre for os et andet resultat, som faldt ud til de skånske journalisters fordel.

Bedste individuelle score i turneringen blev 36 point, sat af den tidligere TV4 folkehelt, Peppe Eng, som i øvrigt debuterede for det svenske hold. Bedste SGK'er blev formand Lermark, der gik årets bedste runde og scorede 35 point, foran Lene Ugilt med 33 point og Jesper Worre med 30.

Hvad var så forklaringen på vores 23. nederlag mod svenskerne? Det var tilbage i 1977, at den første SvensKamp blev udkæmpet og til dagens match var der faktisk en på det svenske hold, som var med den gang, i Køge i 1977. Jan Gustafson fortalte, at stemningen havde været høj og at der var ganske meget alkohol involveret, både før, under og efter matchen – som Danmark vandt. Så måske var svaret, at vi ikke fik drukket modstanderne fulde nok denne gang.

Der var ellers de bedst mulige betingelser til golf, denne enestående september-mandag i troperne. Med 25-26 grader og vindstille hele dagen, savnede man bare cikadernes skærebrændere til at fuldende illusionen om et sted langt sydpå. Bosjökloster var en hyggelig og fair parkbane, der umiddelbart så ud til at være relativ enkel, men som ikke afgav mere end 36 point til dagens bedste. Det helt store plus var de lækre og velplejede greens og her ligger svaret på hvorfor vi ikke vandt, måske i virkeligheden gemt. Der gik nemlig vedholdende rygter blandt de danske deltagere, om adskillige fire-putts på de meget bløde men også lynhurtige greens.

Præmiebordet var velspækket og næsten alle fik lidt med hjem. Svenskernes formand, Björn Hedman gav en særlig hyldest til det danske OL-hold, som hentede flere medaljer end det svenske hold og benyttede også lejligheden til at gratulere en af dagens deltagere, Ingemar Stenson, der er far til The Champion Golfer Of The Year og OL-sølv vinder, Henrik Stenson. Det er let at forstå hvorfor Henrik Stenson er så sympatisk, når man har mødt Ingemar.

I de hele taget er selskabet med de svenske journalister ualmindeligt kammeratligt og behageligt og vi takker Björn Hedman for arrangementet og det gode vejr. Vi ses i 2017 – formentlig i Gilleleje.

Husk at tilmedingen er åben til næste match, DGU Friendly, som afvikles på tirsdag den 20. september.

Resultatliste SGK-scores

PDF med samlet resultat

Tekst: Michael Lermark. Fotos: Lars Krabbe og Michael Lermark mandag 12. september 2016

Flere nyheder.

  • Tænk at Lars Vermund skulle blive manden med de mest rammende ord om endnu en fantastisk tur til EMGJ

    Det er efterhånden et par døgn siden, at Jesper Worres driftssikre Skoda nåede skribentens adresse på Vestegne…

  • Den første og den fjerde sejr på samme tid

    Der sker tre ting, når man bliver ældre: Man husker ikke så godt, man hører ikke så godt og man husker ikke så…

  • Invitation Autumn Leaves

    Endnu en fantastisk golfsæson er så småt ved at gå på hæld, men i SGK vil vi gerne klemme lidt mere ud af den.…

  • Invitation Pas på Politiet

    Da SGK sidste år mødte Politiet for sjette gang, endte det som bekendt med sejr til SGK, og dermed en udlignin…

  • Den gode og den dårlige nyhed om SvensKampen er egentlig den samme

    Der findes smukke pokaler, store pokaler, imposante pokaler, små pokaler, farvestrålende pokaler. Ja, der find…

  • Invitation til SvensKamp i Landskrona

    For 46. gang skal dyste mod vores svenske kolleger, denne gang på udebane i Sverige. Vi skal på besøg på Eriks…

  • Referatet af TLP Golf DM bliver en lille smule anderledes end det plejer – for det var DM også

    Rubrikken – eller overskriften, som det jo hedder derude i virkeligheden, hvor en masse mennesker fjoller ubek…

  • Spil den fantastiske skovbane i Holstebro

    I 2021 besøgte vi Holstebro i forbindelse med DGU Friendly Vest på en regnfyldt dag i maj. Vi har besluttet at…

  • Invitation til TLP Golf DM 2022

    Efter et travlt forår og en tiltrængt sommerpause er vi nu klar til at åbne op for et spændende efterår, som i…

  • Invitation Grønfeldt Samsø Cup 2022

    Dato: 5.-6. september 2022Samsø GolfklubHoldmatch - hulspil med 7/8 hcp.9 hullers Fourball -18 hullers Fours…

Galleri

# Spiller Points
1 Michael Lermark 35
2 Lene Ugilt Hansen 33
3 Jesper Worre 31
4 Tuula Undall 29
5 Ulrik Holmstrup 29
6 Kim Garde Madsen 29
7 Uffe Kongsted 27
8 Filip Lauritzen 27
9 Søren Elmenhoff 27
10 Torben Schou 27
11 Leif Poulsen 25
12 Niels Kayser 20