Sportsjournalisternes Golf Klub

Eftermiddag i Søllerød - og sommertur på Fyn.

Sæsonen 2017 er skudt igang og matcherne står i kø. Allerede nu på onsdag d. 3. maj afvikles

Søllerød Afternoon Challenge

med første start kl. 12:48. Med andre ord er det en sen og rullende start fra 1. tee-sted, og det betyder også at spisningen foregår bagefter med tilhørende indslag fra quizmasteren Allan. Hvis nogen har særlige ønsker om tidlig eller sen starttid bedes dette anført i bemærkningsfeltet ved tilmeldingen, men der bliver højest tale om en times forskel mellem første og sidste start afhængigt af antallet tilmeldinger. Endvidere bedes evt. afbud til spisning anført, så vi kan orientere restauratøren.

Vi har de seneste par år forsøgt at afvikle en turnering hos den klub, som er forsvarende mester i Juniorholdturneringen. Efter besøg i Viborg og Mollerup er turen i år nået til Søllerød, hvis tre meget talentfulde juniorer vandt finalen på Skjoldenæsholm for et halvt års tid siden og derfor skal til Royal Birkdale til sommer for at overvære The Open samt spille en match mod et lokalt juniorhold.

Matchfee er på 350,- (type A) respektive 500,- (type B).

Tilmelding og online betaling foregår via hjemmesiden og Golfbox og skal ske senest søndag d. 30. april ved midnat.

Læg også mærke til at tilmelding til de kommende matcher Thomas Cook Team Clash (16. maj på Simon's) og Greve Grill Cup (2. juni) er åbnet. Invitationer med nærmere detaljer udsendes senere.

Til alle, der ønsker at indbetale kontingent på 500,- og dermed deltage som type A-medlem, følger her foreningens bankoplysninger:

Danske Bank
Reg.nr.: 3170 
Kontonummer: 4310349208

Venligst tilføje DGU-nummer i bemærkningsfeltet.

Skal du med på Sommerturen?

Sommerturen har i mange år været et fast og hyggeligt indslag i vores kalender. De seneste år har det dog knebet lidt med opbakningen. Men det skal ikke afholde os fra at holde fast i konceptet og i år vende tilbage til tre turneringer i begyndelsen af juli måned, hvor man har mulighed for at tage sin kone, mand, kæreste og/eller golfspillende børn med.

I år har vi valgt Fyn som mål for vores golfmæssige udskejelser. Med base på HCA Golf ved Bogense, er det planen at spille Langesø, HCA Golf og Odense. Men inden vi sætter det hele i gang, kunne vi godt tænke os en tilkendegivelse fra jer, om I har lyst til at deltage i årets tur.

Programmet som det pt. ser ud:

Mandag 3. juli
Vi mødes i Langesø Golf, hvor vi spiller en runde golf og efterfølgende spiser aftensmad. Herefter går turen til HCA Golf, hvor vi skal overnatte.

Tirsdag 4. juli:
Der er morgenmad og efterfølgende golf hos HCA Golf. Til aften serveres der en to-retters menu.

Onsdag 5. juli:
Vi kører til Odense Golfklub, hvor vi spiller en runde, inden vi siger farvel til hinanden.

Pris:
Den samlede pris for turen bliver omkring 2000 kroner pr. person. Inkluderet er tre runder golf, to overnatninger i dobbeltværelse i et golfhus, 2x morgenmad og 1 to-retters menu tirsdag aften.

Der vil naturligvis være mulighed for enkeltværelse mod en merpris, ligesom du kan vælge blot at deltage én eller to af dagene.

Øvrige måltider samt alle drikkevarer er som udgangspunkt for egen regning, men afhængigt af antal tilmeldinger vil vi se på mulighederne for at skaffe gode aftaler til frokost.

Praktiske detaljer

Vi har på nuværende tidspunkt brug for en "ikke forpligtende, men dog meget gennemtænkt" tilkendegivelse af interesse for at årets sommertur. Derfor bedes I sende en email senest 15. maj til sommertur@sportsjournalisternesgolfklub.dk med alle relevante oplysninger (antal deltagere og antal dage). Og så håber vi at tilslutningen er stor nok til at Sommerturen 2017 bliver en succes.

Mange sommerhilsner på forskud fra
Bestyrelsen

onsdag 26. april 2017

Flere nyheder.

  • Invitation Springtime Classic og generalforsamling

    I 1963 sang Bob Dylan “The Times They Are a-Changin’”. Det var rigtigt dengang, og her 61 år senere er det sta…

  • Hans Grønfeldt er afgået ved døden

    En af monopolets helte, Hans Grønfeldt, sov stille ind natten til søndag efter længere tids sygdom. Han blev 8…

  • Nicolai Højgaard modtager Den Gyldne Golfbold

  • Invitation: Kom til overrækkelsen af den fornemste hæder i dansk golf

    Pressen inviteres hermed til overrækkelsen af Sportsjournalisternes Gyldne Golfbold 2023. Overrækkelsen finde…

  • Sommertur 2024 - Royal Oak og Vejle

    Mandag 1. til onsdag 3. juli 2024 Vores base bliver på Royal Oak i Jels. I 2023 blev 10 luksus Spa huse på hv…

  • Mindeord om SGK-medlem Hans Kiel

    Det er med sorg, at vi må berette om et dødsfald blandt medlemmerne i SGK. Det gælder vores mangeårige medlem,…

  • Nyhedsbrev november 2023

    Kære medlemmer. Det er surt, men sandt. Sæsonen er slut for SGK.  Det er den ikke for de professionelle golf…

  • Hurra for maden, vinen, musikken, bestball og 5.-pladsen – så pyt med vejret og den laaaange, våde bane

    Det er halv-italieneren Kim Ferrigno, der har sagt, at en sport, hvor man i mange sammenhænge er sin egen domm…

  • Sæsonen sluttede med sidevind, den tættest mulige afgørelse og en god idé

    TLP Golf Autumn Leaves hedder årets sidste ordinære turnering i vores højt værdsatte forening. TLP Golf fordi …

  • Invitation TLP Golf Autumn Leaves

    Vi bryder os ikke om det, men det er desværre sandt. Endnu en fantastisk golfsæson nærmer sig sin afslutning. …