Invitation Eremitagen 2011

Udsendt d. 7. april 2011
Læs mere om turneringen
Kære venner.
Foråret er landet i Danmark og sæsonen står for døren. Ranglisterne
er nulstillet og vi er klar til at begynde på en frisk.
Sportsjournalisternes Golf Klub har således fornøjelsen at
inviterer dig til sæsonens første match:
ROYAL UNIBREW SPRINGTIME CLASSIC
Eremitagen torsdag den 28.
april kl.09.00 (gunstart!)
Københavns Golf Klub, Skandinaviens ældste, er endnu engang vært
for vores sæsonpræmie og meldingerne fra Dyrehaven fortæller, at
allerede nu står banen flot. Der er med andre ord al mulig grund
til at glæde sig.
Prisen for denne "Forårsdag i himlen", som vores klassiker
hedder i folkemunde, er kun kr. 250,- der betales kontant på dagen
og som dækker match, præmier og frokosten.
Da vi har gunstart, bedes i være fremme i god tid. Startliste er
klar dagen før. Vi gør opmærksom på, at man skal have indbetalt
kontingent kr. 500,- for at kunne deltage i turneringen. Så
hvis du ønsker at spille med på Eremitagen er absolut sidste frist
for betaling i forbindelse med betaling af matchfee på selve
spilledagen.
Tilmelding bedes foretaget
senest søndag den 24. april på vores hjemmeside
Sommertur
Bemærk at tilmeldingen til sommerturen stadig er åben. Du kan
tilmelde dig via vores hjemmeside under menupunktet 'turneringer'.
Af hensyn til planlægningen er det vigtigt, at du allerede nu tager
stilling til om du kan/vil deltage i sommerturen. Bemærk i øvrigt
det meget flotte program for turen, som Frits Christensen har
hjulpet Bestyrelsen med at strikke sammen.
Kontingent
Som antydet ovenfor er der åbnet for betaling af årskontingent.
Dette kan ske ved bankoverførsel til Danske Bank, reg: 3171
kontonummer: 4310349208. Husk at skrive dit navn når du indbetaler
kontingentet på 500 kroner. Og husk, at du ikke
kan deltage i nogen matcher hvis du ikke har betalt dit
kontingent.
Forårshilsner og på snarligt gensyn
Bestyrelsen