Invitation SvensKampen 2009

Invitation SvensKampen 2009
Udsendt d. 23. august 2009

Så er der åbnet for tilmelding til den 33. version af

SvensKampen

Tirsdag den 8. september på Ledreborg Palace Golf

Der vil være gunstart kl. 09.30 men morgenmad fra kl. 08.15 med efterfølgende mulighed for en hurtig tur på driving range. Efter matchen er der frokost og præmieoverrækkelse - og formentlig en smule information om banen ved administrationschef Anders Møller. Pris: Symbolske kr. 200,-

Som sædvanlig er deltagerantallet begrænset til 20 fra hver side. På forhånd er de fem bedste fra DM i Nyborg kvalificeret, hvis de ønsker at deltage. Det er: Thomas Heiredal, Kim Bildsøe Lassen, Carsten Werge, Casper Hjorth-Knudsen og Mikael Hjorth. Disse fem bedste fra DM skal også melde sig til matchen, hvis de altså vil med.

Desuden forbeholder bestyrelsen sig ret til fire wild cards. Bliver tilmeldingen højere end de 20, udgår spillerne med de højeste handicaps. Matchen tæller ikke på Ranglisten.

Tilmelding foretages online på SGK's hjemmeside. Det kræver login - dvs DGU-nummer og kodeord. Eventuelt glemt kodeord kan hentes ved at  klikke på link af samme navn, hvorefter login-oplysningerne sendes med det samme pr. email.

Tilmeldingsfrist er onsdag den 2. september kl. 20.00.

Bestyrelsen